Google
 

Tuesday, May 1, 2007

PodCasting til N95

Det er vist ingen decideret nyhed (ikke sådan en WOW-nyhed i hvert fald).

Men der findes en officiel applikation til at håndtere podcasts på N95'eren. Det er guld værd, hvis man eksempelvis gerne vil høre et radioprogram i toget på vej til arbejde om morgenen, se et TV-show på vej et-eller-andet sted hen i flyet, og så fremdeles. Det fungerer ligesom et RSS-feed, blot med lyd og billede/video i stedet for kun tekst. Jeg er ikke den rette til at fortælle hvad et podcast er, da det først er nu jeg begynder at bruge det.

Jeg har nemlig nu downloadet Nokia Podcasting til N95'eren, og givet det en hurtig tur i test-møllen. Det er ikke nogen imponerende udseende applikation, men egentlig er det eneste der er behov for også følgende:

  1. At kunne se listen over podcast man abonnerer på, og se opdateret indhold i disse,
  2. at kunne finde nye podcasts i et directory,
  3. at kunne søge efter podcasts, og
  4. at kunne afspille de podcasts man har hentet

Og det er lige nøjagtigt hvad Nokia Podcasting er i stand til. Og det virker. Og det er dejligt. Specielt fordi N95'eren har WLAN!

De downloadede podcasts (MP3, MP4 osv.) afspilles naturligvis i N95'erens almindelige medieafspiller.

Uha det er godt.. Jeg tror snart jeg vil opfordre folk til at komme med forslag til ting en N95'er burde kunne, men ikke kan. Jeg har efterhånden svært ved at finde på noget. Det skulle da lige være at agere grafisk remote control til Apple FrontRow/iTunes via Bluetooth/WLAN, men mon ikke også der er nogen der har lavet det? Jeg vender tilbage hvis jeg finder det.

technorati tags:, , , ,

No comments:

Post a Comment

Please comment! I look forward into hearing your comments/oppinions.